Ny lov gælder fra 1. juli 2025
Fra den 1. juli 2025 træder en ny bekendtgørelse om hundes sundhed og avl i kraft i Danmark. Ifølge et fælles initiativ mellem Fødevarestyrelsen, Den Danske Dyrlægeforening (DDD) og Dansk Kennel Klub (DKK), skal visse hunderacer gennemgå specifikke sundhedsundersøgelser, før de må indgå i avlsprogrammer. Tiltaget har til formål at bremse udbredelsen af arvelige sygdomme og forbedre dyrevelfærden hos fremtidige generationer af hunde.
Hvilke hunderacer skal tjekkes?
Kravene varierer alt afhængigt af racen og er udformet med udgangspunkt i dokumenteret risiko for sygdomme og strukturelle defekter. Eksempelvis skal mops og franske bulldogs testes for BOAS (Brachycephalic Obstructive Airway Syndrome), gravhunde skal have rygattest, og cavalier king charles spaniels skal MR-skannes for hjerte- og hjernelidelser. Schæferhunde, labrador retrievere og golden retrievere skal undersøges for hofte- og albueledsdysplasi. Disse krav gælder også for blandingshunde, hvis de har forfædre fra de omfattede racer.
Hvad betyder det for dig som ejer?
Som hundeejer eller opdrætter vil du fremover skulle dokumentere hundens sundhedstilstand før parring. Dyrlægens undersøgelse skal ske i god tid, og resultaterne skal indføres i Hunde-sundhedsportalen. Nogle af undersøgelserne, som f.eks. BOAS-bedømmelse, har en gyldighed på to år. Ifølge dyrlæge og formand for DDD’s specialfaggruppe for smådyr, Mads Kjelgaard, kan dette gøre det nemmere for ejere at planlægge ansvarlig avl og samtidig mindske risikoen for lidelser hos hvalpene.
De nye regler har også betydning for registrerede opdrættere, hvor dokumentation for sundhedstilstand bliver en forudsætning for at kunne fortsætte med avl. Kravet om registrering gælder også for tilfældige kuld, hvilket stiller større krav til almindelige hundeejere, der overvejer at få hvalpe.
Reaktioner: Dyrlæger, opdrættere og politikere
Initiativet mødes med bred opbakning fra fagfolk. Veterinærdirektør Anne Marie Vangsted fra Fødevarestyrelsen udtaler, at “vi nu sætter en vigtig milepæl for hundes sundhed i Danmark.” Hun understreger desuden, at det faglige grundlag for bekendtgørelsen bygger på mange års observation og dataindsamling vedrørende arvelige sygdomme. Den Danske Dyrlægeforening kalder bekendtgørelsen for ”sund fornuft sat i system”, mens DKK ser det som ”et stort skridt i den rigtige retning”.
Der har dog været debat om, hvordan kravene skal implementeres i praksis. Enkelte interessegrupper har udtrykt bekymring for, at for mange restriktioner kan begrænse avlsgrundlaget og dermed skade racernes genetiske mangfoldighed.
Fagligt mål: færre arvelige lidelser
Det overordnede formål med de nye regler er at fremme sund avl og reducere forekomsten af genetisk betingede sygdomme. Ifølge Fødevarestyrelsens funktionschef i Center for Dyresundhed, Lene Roesen, er initiativet en direkte reaktion på undersøgelser, der viser, at alt for mange danske familiehunde lever med lidelser, der kunne være undgået ved genetisk selektion. Forventningen er, at bekendtgørelsen vil medføre en markant forbedring af livskvaliteten hos kommende generationer af hunde.
I den forbindelse er det interessant at bemærke, at opmærksomheden omkring hundes trivsel og sundhed også har fået en positiv kulturel afsmitning. Der er stigende interesse for fortællinger om hunde, der illustrerer værdien af velfungerende dyr — herunder rørende fortællinger som Neemi – verdens sødeste hund, som netop fremhæver, hvordan gode forhold og sundhed hænger tæt sammen.
Sådan bør du som ejer forberede dig
For hundeejere betyder den kommende lovgivning, at planlægning og sundhedsdokumentation bliver afgørende. Det anbefales allerede nu at orientere sig hos egen dyrlæge og få overblik over, hvilke undersøgelser der gælder for netop din races sundhedsprofil. Dette gælder især for hunde, hvor du har avlsplaner eller allerede modtager forespørgsler om parring.
Det nye regelgrundlag skaber mulighed for mere gennemsigtig avl og højere livskvalitet blandt hunde i Danmark. Men succesen afhænger i høj grad af, at både professionelle opdrættere og private ejere tager ansvar og prioriterer trivsel, genetisk variation og dokumenteret sundhed.