Blæk eller laserprinter?

Hvilken printer skal man vælge?

Der var engang hvor en printer blot var en maskine der kunne bringe et digitalt skærmbillede ud på et stykke papir hvor blækket lige skulle tørre så man ikke tværede teksten ud til ukendelighed.
Dette er længe siden og udvikling af teknologien har gjort en printer til mere end det det var dengang.

I dag kan printere være meget mere multifunktionelle.
Ligesom telefonen er gået hen og blevet mobil, har erstattet notesblokken, lommeregneren og fotografiapparatet, så har printeren taget fat i maskiner som scannere og kopimaskiner.

Men ikke nok med at printeren har udviklet sig til at kunne udføre flere opgaver, der er siden hen også kommet udvikling i hvad printeren skal benytte til at lave selve printet.

I dag kan man nemlig vælge mellem en printer der bruger blækpatroner, men man kan også købe nogle såkaldte laserprintere.

Blækprinteren som alle kender

Den klassiske blækprinter er noget alle mere eller mindre kender selvom den har fået lov at udvikle sig med tiden. Denne printertype printer gennem patroner, og disse patroner kan have forskellige dråbestørrelser hvilket er en fordel afhængig af hvad man skal have printet ud.

Forskellen i dråbestørrelse betyder dog også at man skal være opmærksom på netop denne detalje når man skal printe. Visse størrelser er bedst egnet hvis man ønsker at printe tekstmaterialer ud mens andre vil virke bedre hvis man ønsker at printe fotografier og billeder ud.

Blækprintere er nemlig – i modsætningen til laserprinteren – meget mere egnet til at printe billeder i en bedre kvalitet. Derudover hvis man i sammenhænge ønsker at bruge fotopapir, så vil man være direkte nødt til at bruge en blækprinter af den simple grund at laserprinteren slet ikke kan benytte fotopapir. Så det er noget det er vigtigt at man er klar over ved køb af en printer.

Den nye type i klassen

Men laserprinteren har selvfølgelig sine egne fordele. Mens patronerne drypper med flydende blæk, så bruger laserprinteren en pulverform der havner på en rulle, hvor det får en elektrisk ladning hvormed informationer printes ned på papiret.

Disse maskiner kan muligvis ikke printe lige så gode billeder eller bruge fotopapir, som nævnt, men i stedet egner typen sig meget bedre til erhverv eller kopiering eftersom maskinen har en højere hastighed end blækprinteren.

Fordi tingene går hurtigere, vil man både i erhvervsmæssige og private sammenhænge undgå at skulle stå utålmodigt og vente på at flere sidder langsomt spyttes ud af maskinen, hvilket i tilfælde med arbejdspladser vil kunne lede til en øget produktivitet og en sænket inaktivitet alene på baggrund af den mindskede ventetid.

Udover at være hurtig til at udføre opgaver, så har lasertoner også en meget højere kapacitet end blækpatronen, som betyder at der er et større mellemrum mellem udskiftninger. På sigt kan man forvente at det sparer en både for meget besvær med skiftningerne, men at der også kan lægge en økonomisk fordel i at skiftningen af tonerne ikke er så hyppige som tilfældet kan være med blækpatroner.

Skriv en kommentar