Gode råd til mere psykisk velvære under coronakrisen

Danmark er – på samme måde som mange andre lande – ramt af anden nedlukning over coronapandemien, og dette er i høj grad noget, som mange mennesker kan mærke på deres psykiske velvære. Mennesket er et socialt væsen, og vi har brug for at kunne være sammen med andre. Nedlukning og karantæne gør det svært, hvorfor en hel del mennesker mistrives og oplever ensomhed og tristhed.  

Der er heldigvis en del ting, du kan gøre for at forebygge den psykiske mistrivsel under coronapandemien; heriblandt at sørge for at komme ud at gå eller cykle en tur hver eneste dag og at fordybe dig i ting, du holder af at lave. 

Læs med i denne artikel, hvis du kan genkende dig selv i billedet af øget ensomhed og tristhed under coronanedlukningen, og du derfor har brug for nogle gode råd til, hvordan du kan øge dit psykiske velvære og overskud under pandemien. 

Sørg for at komme uden for dit hjem på daglig basis – for eksempel på en gå- eller cykeltur 

Når alting har lukket, og det ikke er muligt at lave de aktiviteter, man plejer at holde af at lave, kan man godt ende med at tilbringe en hel del tid inden for hjemmets fire vægge. Det kan være, at du plejer at dyrke en sportsgren på ugentlig basis eller besøge det lokale fitnesscenter, eller det kan være, at du er en hyppig bruger af forskellige kulturaktiviteter såsom teater- eller biografture. Når det ikke længere er muligt at gøre disse ting, er der ikke noget at sige til, at man efterlades med en følelse af, at der er noget, der mangler.  

Coronapandemien kan derudover yderligere udfordre den psykiske trivsel, eftersom en krise også er forbundet med en del angst og frygt – og i dette tilfælde for eksempel en angst for, at personer, man holder af, vil dø af virussen. 

Noget af det vigtigste under nedlukningerne er, at du sørger for at komme ud på en daglig gå- eller cykeltur. Det er helt essentielt, at du både kommer ud at røre dig, men i høj grad også, at du får frisk luft, og at du ser noget andet end dit hjem.  

Prioritér at se enkelte venner til en gåtur   

Hvis du ønsker at gå en tur med nogle, er det en god idé at prioritere at se enkelte venner til en gåtur. Du kan stadig følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger ved at se én ven til en gåtur uden for i et afgrænset tidsrum. Du kan for eksempel tage en termokande med te eller kaffe under armen og et tæppe, så I på jeres tur kan finde et dejligt sted at sidde i solen og nyde hinandens selskab. 

Fordyb dig i ting, du holder af at lave  

Nedlukningen er derudover en oplagt mulighed for, at du kan fordybe dig i ting, du holder af at lave i hjemmet. Det kan for eksempel være, at du elsker at lave håndarbejde, herunder at sy eller strikke. En anden mulighed er, at du kan kaste dig over at eksperimentere med madlavning eller bagværk. 

 

For andre gode artikler, se da hverdagensglaeder.dk 

2 kommentarer til “Gode råd til mere psykisk velvære under coronakrisen”

Skriv en kommentar