Buldrende berusede Bulgarien

Buldrende berusede Bulgarien.

Pub-crawl, fløjte-barer og baldrende berusede unge mennesker, er hverdagskost i den mellemstore Bulgarske by og kyst, Sunny Beach, de unge mennesker gav den max gas, min gamle mor ville sige at de dansede på vulkaner, og jeg er til dels enig, for der var fyret op for en øredøvende pulserende musik. Dertil kom så en øresønderrivende fløjte der gentog rytmen, hvis der eller var nogen der var i tvivl, eller en eller to der havde en høreskade. Jeg var helt igennem chokeret da jeg første gang stiftede bekendtskab med det Bulgarske Strandmiljø, lad mig sige det på denne måde, jeg var sikker på at der ville være øde på strandende dagen efter, og jeg glædede mig allerede til at lægge og slikke solskin helt for mig selv, men det var bare ikke lige hvad der skete! 

Dagen derpå!

Altså der hvor jeg troede jeg havde alt for mig selv, blev jeg grundigt overrasket! Den samme hujende horde af unge mennesker sov den ud i shorts og bikini, og spiste fritter og bestilte longdrinks, mens de hørte musik, jeg fattede ingen ting, og forhørte mig hos lokal befolkningen, om de var lige så molløse som jeg.

En lokal barindehaver kom mig og min sydende hjerne til undsætning, han forklarede at de fleste, ikke kun fik lidt til ganen, men også en helt del til næsen! og pludselig gav det hele lidt mere mening, de unge mennesker var kommet herned for at nonstop feste, og de hjalp sig selv med pulveriseret kaffe, eller hvad man gør nu til dags, meget kan man sige, men de havde da held til at holde skruen i dansevandet hele dagen og natten med, hvorefter de sov et par timer og så fortsatte festen.

Jeg behøver nok ikke at uddybe at jeg forsøgte at slippe ud af stof og alkoholmisbruget, jeg ringede til mit rejsebureau og fik dem til at finde et hotel noget længere væk fra stranden, selvom om jeg havde glædet mig til at se på solnedgang og høre bølgeskvulp hver aften, tænker jeg, at jeg nok gør bedst i at holde mig væk fra bargaden, med mindre jeg ifører mig gul vest og dele pamfletter ud om alkoholmisbrug og hvor man kan gå i alkoholbehandling efter endt ferie.

Næste gang må jeg gøre min egen research og finde en mere roligt destination, måske endda et hotel uden børn, og uden adgang til diskoteker, og måske endda i et land der ikke værdsætter spejderfløjter.

 

Skriv en kommentar