Tænk miljøvenligt – også når det gælder legetøj

Legetøjsindustrien er en af de helt store syndere, når det gælder forurening. Mængden af plastik der bliver brugt til alt fra Barbie til skydevåben og figurer er helt enorm. Og importen af legetøj fra lande som Kina til vesten og USA er også med til at udlede kæmpe mængder af CO2.

Tilbage i 90’erne var legetøjet nærmest bedre, jo mere plastik det bestod af. Bare tænk på legetøj som for eksempel Polly Pocket og Brio, og hvor mange farvestrålende plastikstykker det var sat sammen af. Hele plastikbesættelsen blev der gjort op med efterfølgende, men faktum er, at legetøj i det hele taget stadig er en af de store klimasyndere.

Køb lokalt

Noget af det, du selv kan gøre, for at afhjælpe problemet er først og fremmest at købe lokalt. Udover at det sparer en masse CO2 i transport, så gør det også, at du har mere styr på, hvad legetøjet er lavet af.

For eksempel kan du erstatte et plastikdukkehus med et Maileg dukkehus, som kommer fra det danske firma Maileg. Endnu en fordel ved dette er, at et Maileg dukkehus er mere neutralt og afdæmpet i farverne, og derfor sagtens kan pynte nede i stuen. Dukkerne kan du enten købe fra samme mærke, eller du kan lave nogle selv. Køber du et Maileg dukkehus, kan det samtidig forhindre velmenende familiemedlemmer i at købe plastikdukker til barnet, da disse tydeligvis ikke passer ind.

Støt den grønne udvikling

Kan du ikke komme udenom at købe plastiklegetøj, så gør det med en grøn bevidsthed. For eksempel er LEGO begyndt at producere klodser lavet af genbrugte plastikflasker. Og deres klodser holder i øvrigt i mange år, hvilket gør det til et lidt mere uskyldigt mærke på klimafronten.

Generelt er det en god idé at holde øje med legetøjsproducenternes klimaprofiler, inden du køber hos dem. Mange af de større producenter, som blandt andet sælger deres produkter på Wish, har nemlig så stort fokus på billige priser at de helt glemmer miljøet. Ved at vælge at købe figurer til det halve af prisen, er du desværre med til at støtte denne tankegang.

Genbrug er godt

Børn er ligeglade med duften af spritnyt legetøj. Og særligt små børn synes ofte at en skuresvamp er sjovere legetøj, end de tolv plastikbiler du lige har købt til dem. Så du skal også lære at skelne mellem, hvad DU synes dine børn skal have, og hvad de egentlig har brug for.

Meget godt legetøj kan findes i genbrugsforretninger og på nettet. Og når man tænker på, i hvor kort tid meget af det bliver brugt, så er det en ganske god forretning at købe det brugt – og at videresælge det igen.

Synes du hurtigt dine børn bliver trætte af deres legetøj, for eksempel deres Maileg dukkehus, og køber du derfor nyt til dem hele tiden, så prøv med en anden taktik. Når de ikke har leget med det noget tid, så gem det væk. Efter et par måneder sætter du det frem igen, og så er det pludselig spændende igen.

 

En kommentar til “Tænk miljøvenligt – også når det gælder legetøj”

  1. Instalación simple y descarga gratuita, no se requieren conocimientos técnicos y no se requiere raíz.Grabacion de llamadas, Grabacion de entorno, Ubicaciones GPS, Mensajes Whatsapp y Facebook, Mensajes SMS y muchas características mas.

    Svar

Skriv en kommentar